Hvad er lattergas, og hvordan virker det?

Tomme lattergaspatroner er nogen steder i landet blevet et almindeligt syn. Men hvad har der egentlig været inde i patronerne, og hvad sker der, når man inhalerer det?

Lattergas kaldes også dinitrogenoxid og har den kemiske formel N2O. Stoffet er det samme som det, man får som bedøvelse hos tandlægen eller på fødestuen, men med den meget vigtige forskel, at patronerne indeholder 100 procent REN lattergas, hvorimod bedøvelsestypen er blandet op med ilt.

Lattergas inhaleres enten direkte fra patronen eller fra en ballon, der er fyldt med lattergas. Patronerne er egentlig tiltænkt industriel brug, for eksempel til at lave flødeskum på en restaurant eller en café. De findes både som små patroner og meget store patroner. De store patroner svarer til ca. 70 små patroner.

Kæmpe lattergas patron

Hurtigt ind – hurtigt ud

Når en person indtager lattergas, vil han eller hun opleve en kortvarig men intens rus med svimmelhed, forvirring og balanceproblemer, men også med eufori. Rusen starter med det samme, stoffet er indtaget, og varer typisk 30 sekunder, hvorefter man kan være desorienteret.

“Når man tager lattergas går det fra lungerne over i blodbanen, og derefter op til hjernen. Man bliver svimmel, får nedsat balance og en påvirket bevidsthed. Og så får man en opstemthed. Det er typisk den opstemthed, der gør, at unge har lyst til at tage lattergas som rusmiddel”, siger Dorte Palmqvist, der er overlæge ved Giftlinjen.

Tager bogstaveligt talt pusten fra dig

Faren ved lattergas opstår blandt andet på grund af rusens korte længde. Det kan nemlig få nogle til at inhalere lattergas flere gang i træk over lang tid. Det har en række sundhedsskadelige konsekvenser.

For det første kan gassens påvirkning af balancen og den medfølgende svimmelhed betyde, at man kan falde og slå sig eller støde ind i ting, og på den måde pådrage sig skader.

Gassen ta’r pladsen – derfor er lattergas farligt

For det andet erstatter lattergassen ilten i kroppen, og derfor kan man blive kvalt. Hvis man tager lattergas sammen med andre sløvende rusmidler, som for eksempel alkohol, forstærkes skadevirkningen, fordi de hæmmer hjernens evne til at reagere på iltmangel.

For det tredje kan langvarigt brug give nerveskader, føleforstyrrelser og balanceproblemer. Overlæge ved giftlinjen Dorte Palmqvist vurderer, at det oftest er nerveskader, som folk ringer ind med:

“Vi ser her i Giftlinjen tilfælde, hvor unge har taget gentagen inhalationer gennem længere tid, og de kommer ind på hospitalet med nerveskader. De har føleforstyrrelser, har balanceproblemer, og i enkelte tilfælde har de hukommelsesbesvær og er langsomme til at svare, når man taler med dem.”

Hvor kommer det fra?

Lattergas i patroner og sifoner er lavet til industriel brug og er ikke tiltænkt som et rusmiddel. Det er derfor også ulovligt at købe lattergas til andet end industrielt brug. Det kan dog stadig købes af privatpersoner, da kiosker eller andre forhandlere ikke nødvendigvis spørger til kundens grund til at købe patroner. Flere webshops har i medierne forklaret, at de har oplevet en stigende interesse omkring indkøb af lattergaspatroner fra private.

Der har tidligere været eksempler på restauranter, barer og natklubber, som har udbudt lattergas på menukortet sammen med alkohol. Det er dog ulovligt ifølge produktsikkerhedsloven §10, og fænomenet er ikke set siden.

Få taget snakken!

Udbredelse af lattergas på ungdomsuddannelser

Undersøgelser fra 2019 blandt elever på gymnasier og erhvervsskoler viser, at 17 procent af drengene i alderen 15-25 år på både gymnasier og erhvervsskoler på et tidspunkt har prøvet at inhalere lattergas fra gaspatroner. Blandt pigerne er tallet henholdsvis 8 og 10 procent.

Tallene viser samtidig, at lattergas fra gaspatroner er markant mere populære i Region Hovedstaden, hvor fire gange så mange af gymnasieeleverne har prøvet at indhalere lattergas (19 procent), sammenlignet med Region Nordjylland (4 procent). I undersøgelsen er eleverne også blevet spurgt, om de har indhaleret lattergas fra gaspatroner inden for det seneste år og dermed har et mere aktuelt brug. Det svarer 6 procent af eleverne på gymnasierne og 7 procent af eleverne på erhvervsskolerne ja til.

Læs mere om undersøgelserne her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Lattergas-fra-gaspatroner