Lyt efter i stedet for at diskutere

Når du skal tage snakken med en ung om dine bekymringer, er det vigtigt, at du er åben og lyttende. Det kan nemlig være en dårlig idé at forsøge at ændre på den unges holdninger og adfærd lige fra starten.

“Det er farligt at tage stoffer, så det synes jeg, du skal lade være med,” er nok den første besked, man har lyst til at give en ung, der måske er gået i gang med at inhalere lattergas eller tage andre rusmidler.

Men i virkeligheden er det det sidste, du skal sige.

Det er nemlig meget vigtigt, at du lægger vægt på at være åben og forstå, hvorfor den unge har lyst til at prøve for eksempel lattergas, og hvad stoffet betyder for ham eller hende. Tit prøver unge lattergas for at vise, at de tør, og fordi de måske kommer i nogle grupper, hvor det betragtes som sejt eller spændende at være risikovillig. Det er en god idé at prøve at forstå, for hvis du med det samme lægger vægt på det farlige, kan den unge hurtigt trække sig tilbage og afvise dig.

“Man skal give sig tid til at lytte til de budskaber, den unge har. Og man skal lade være med at gå i diskussion om, hvorvidt det er farligt eller ufarligt, det her. Det er ikke det, det handler om i første omgang. Det handler om at sige, at man har øjne på den unge, og at man er bekymret,” siger Morten Lykke Hørup, der er rusmiddelbehandler i Silkeborg Kommune.

Stil ikke anklagende spørgsmål

Hvordan er du så ‘åben’ og ‘lyttende’? Det er måske lettere sagt end gjort. Men det handler om, hvilke spørgsmål, du stiller. Det er en god idé, hvis du stiller nysgerrige og åbne spørgsmål om den unges forhold til stofferne og hvilken rolle, de spiller i hans eller hendes liv. Og ikke mindst, hvilken rolle f.eks. lattergas – og villigheden til at prøve stoffet – spiller i de fællesskaber, den unge færdes i.

“Det er en god idé at stille åbne, og ikke anklagende spørgsmål,” siger Løkke Dee Vium, der også er rusmiddelbehandler i Silkeborg kommune. Hun nævner følgende spørgsmål som gode eksempler:

  • Hvornår er det startet?
  • Hvilke oplevelser får du ud af det?
  • Hvornår og hvordan virker lattergas for dig?
  • Hvornår virker det ikke for dig?
  • Hvad betyder det for dig, at turde tage lattergas?

Fortæl om farerne på det rigtige tidspunkt

Når du har fået spurgt ind til den unges følelser omkring det at tage lattergas, og har talt med vedkommende om baggrunden for at han eller hun har prøvet det, kan du begynde at fortælle om de sundhedsmæssige risici ved lattergas.

Her kan du bruge den såkaldte UGU-metode, hvor du først spørger ind til, hvad den unge allerede ved, og derefter giver informationer om stoffet. Til sidst undersøger du, hvilket indtryk, den nye viden har gjort på den unge.

Gassen ta’r pladsen – derfor er lattergas farligt

Brug pauserne

En samtale om lattergas eller andre stoffer med en ung person er ikke nødvendigvis en nem samtale. Hverken for den unge eller for dig. Der vil naturligt opstå pauser, hvor du ikke ved, hvad du skal spørge om, eller hvor den unge måske trækker sig ind i sig selv. Eller hvor han eller hun ikke tør være ærligt. Men pauserne skal du ikke være bange for, fortæller Løkke Dee Vium:

“Det er i pauserne, den unge har tid til at reflektere. Der er det rigtigt vigtigt, at man tør være i stilheden, også selvom den kan larme. Bliv i stilheden, eller stil et åbent spørgsmål som ‘Hvordan kommer vi videre? Hvad er det, du sidder og tænker over nu?’ Man skal turde spørge om det, så den unge kommer i gang med at fortælle.”

Ting tager tid – så vær tålmodig