Nej, det er ikke det samme som hos tandlægen! 3 myter om lattergas
Som med alle andre stoffer, findes der myter om lattergas, som du sikkert vil støde på i samtale med en ung, du er bekymret for. Her får du nogle bud på, hvordan du afmonterer myterne.
Når en ung begynder at tage et stof, sker der typisk det, at han eller hun får fortalt eller selv støder på en række forhold ved stoffet og dets virkning og farlighed. Det kan for eksempel være fordi det bliver indtaget sammen med andre, eller fordi den unge googler sig frem til viden om stoffet, ofte på sider, der ikke fortæller den fulde sandhed.
Det er med til at skabe en række myter om stoffet hos den unge. Myterne kan gøre det sværere at trænge igennem med en bekymring, du måske har om den unges forbrug.
Her kan du se tre udbredte myter, og hvad du kan svare, hvis du møder dem i din samtale med en ung:
Myte 1
Lattergas i patroner er det samme stof som det, tandlægen bruger som bedøvelsesmiddel.
Tandlægens lattergas er blandet op, så den indeholder 50% ilt. Gassen i industrielle patroner, som typisk inhaleres som rusmiddel, er derimod helt ren. Derfor kan gassen fortrænge ilten i brugerens krop og dermed give både nerveskader og i værste tilfælde medføre kvælning. Det sker ikke ved tandlægen, netop fordi gassen der er blandet op med almindelig ilt.
Myte 2
Lattergas er ufarligt, fordi rusen er så kort.
Mange tror, at det er rusens varighed og styrke, der har betydning for, hvor farligt et stof er. Fordi lattergasrusen kun varer i kort tid, kan man tro, at den er ufarlig. Men det er ikke tilfældet.
Da man bliver svimmel og usikker i bevægelserne, kan rusen medføre fald eller sammenstød, og det tager fx kun få sekunder at slå hovedet alvorligt.
Samtidigt gør den korte effekt af lattergas netop, at nogle inhalerer lattergas flere gange efter hinanden over en kort periode. Og det er her, at der især er risiko for kvælning, fordi gassen tager pladsen fra ilten i lungerne.
Myte 3
Der er ikke nogen, der er døde af at tage lattergas fra gaspatroner
Det er rigtigt, at der findes meget få dødsfald i Danmark, hvor lattergas direkte får skylden. Ifølge Sundhedsstyrelsen har der de seneste år være 3 dødsfald, hvor lattergas har været involveret. Ved det ene dødsfald blev der påvist lattergas i blod, lunger og hjernevæv hos den afdøde.
Fordi lattergas er et såkaldt lavmolekylært og flygtigt stof, bliver det ‘opløst’ i luften og forsvinder efter kort tid. Derfor kan det være svært at påvise stoffet i mennesker. Det betyder også, at der kan være flere dødsfald, hvor lattergas har været involveret, som vi ikke kender til.
Uanset antallet af døde er lattergas farligt at bruge, og der kan være store konsekvenser forbundet ved indtag som fx nerveskader, der følger den enkelte resten af livet: